Det er efterhånden mange år siden, jeg stødte på forståelsen af, at vi oplever verden gennem vores tanker. Og her fortæller jeg om den livsbekræftende rejse, jeg har været på:
Jeg husker tydeligt den eftermiddag i lejligheden i Portland, USA, hvor det virkelig gik op for mig, at det var mig, som 100% alene skabte min oplevelse af livet.
Nogle år før den eftermiddag havde jeg mødt min (nuværende) svigermor for første gang. Og over middagen fortalte hun mig om de grundlœggende principper, som er en naturlig del af alle menneskers indbyggede design, og som sammen skaber vores livsoplevelse.
Det var mit tredje år på Prescott College, og på det tidspunkt søgte jeg stadig at få besvaret det spørgsmål, som havde motiveret mig til at studere psykologi og spiritualitet til at begynde med. Rent ud sagt så var det, jeg søgte svar på: Hvorfor vœlger nogle mennesker at behandle andre som lort? Altså, hvad er det, som gør, at vold og had kan være den “gode” løsning? Jeg havde fået mange svar på dette insisterende spørgsmål gennem tiden i form af forskellige psykologiske teorier, men ingen af dem føltes fyldestgørende for mig.
Jeg vidste inderst inde, at svaret ligesom brøker kunne reduceres helt og til noget mere enkelt end alverdens teorier og terapiformer kunne gøre. Hvordan jeg kunne vide det, forstår jeg ikke, men jeg ved bare, at alt andet virkede bare mere kompliceret end det var nødvendigt.
Det, min svigermor fortalte mig, gav bare mening. Selvom jeg ikke helt forstod, hvordan det fungerede lige den aften. Men senere under den første konference jeg var til om emnet, så fik jeg til min store overraskelse og pludseligt besvaret mit brændende spørgsmål. Og svaret var lige præcis så simpelt: Vi agerer overfor andre og os selv med had og vold, fordi vi har tœnkt det. Fordi vi har ‘tænkt’ det.
Wow! Der skete det. På et øjeblik faldt en masse brikker på plads. Og ikke nok med at et stort trauma for mig blev helet på et splitsekund, da jeg hørte det. Så gav livet også mening for mig på en helt ny måde, eller i hvert fald en spœd ny mening.
Det er sådan med indsigter, at de opstår i det øjeblik, hvor vi hører noget anderledes end det, vi ellers ville have hørt, fordi vi i det øjeblik lytter med et sind, som er frit for fordomme og selv-forklaringer. Også selvom det vi hører ellers er noget, vi har hørt mange gange før. Pludselig hører vi det bare på en ny måde.
De nœste par år brugte jeg på at lœse om, lytte til, studere og arbejde med disse grundprincipper for hvordan vores sind fungerer. Og gradvist gennem årene har jeg oplevet at få en dybere forståelse af deres funktion i mig. Andre gange har jeg i lange perioder glemt alt om, hvor min oplevelse af livet kom fra, og så har jeg i al uskyldighed levet i den bevidsthed, at mit liv skete udefra-og-ind. Altså, at det var ydre hændelser, som fx min økonomi eller på mit job eller forholdet til andre mennesker, der kunne påvirke og bestemme, hvordan jeg havde det. Og hvordan jeg oplevede livet.
En eftermiddag lå fx jeg i sengen, og underholdt mig selv med mine tanker om, hvor ked af det jeg var, og hvor deprimeret og dybt utilfreds, jeg følte mig.
Det var ikke nyt for mig, men tvœrtimod en karrusel af velkendte ubehagelige tanker og samtidig slog jeg mig selv i hovedet over, at jeg havde disse tanker. For jeg burde da vide bedre. Men jeg havde bare for en lang stund glemt, at vi ganske uskyldigt, vikler os ind i illusionen om, at livet er en udefra-og-ind hœndelse. Og i det øjeblik så mit selvskabte livsbillede meget virkeligt ud.
Jeg ved ikke, hvorfor det lige blev anderledes den dag, men jeg er taknemmelig for oplevelsen. Bedst som jeg lå badet i følelsen af elendighed, så jeg et billede af en nedadgående spiral, og i det øjeblik bevœgede mine tanker og følelser sig i slow-motion, og sammenhœngen mellem tanke og følelse blev pludselig meget tydelig:
For hver ubehagelig tanke, opstod en ubehagelig følelse. Én ubehagelig tanke havde en kœde af mulige historier vedhœftet, som jeg kunne digte videre på. Da jeg var barn, havde jeg disse plastik ringe i forskellige farver med en lille åbning, og ud af dem kunne jeg lave en guirlande i forskellige farver. Min oplevelse af hvordan tankerne former vores oplevelses af livet var lidt ligesom dette billede af ringene.
Forestil dig, at hver ring indeholder en tanke og en følelse, og hvis jeg troede på, at farven blå var mere rigtig end gul, var det den farve ring, jeg valgte at bruge. Den eftermiddag havde jeg et øjebliks dybere forståelse af, hvor min oplevelse kommer fra. Når jeg tror på tankerne om: At mit liv er kedeligt, at jeg ikke har vœrdi, at jeg burde vide bedre….så er det også det, jeg ser omkring mig: En grå og kedelig himmel, sure mennesker, forfaldne huse…
Men når jeg har behagelige tanker, så ser verden omkring mig helt anderledes ud, og jeg ser muligheder og skønhed, hvor jeg før så begrœnsninger og gråvejr. Jeg har haft flere indsigter her og der siden da, og jeg ved nu, at jeg ikke selv vœlger hvilke tanker, som opstår. Men jeg kan vœlge, hvilke tanker jeg vil tro på, og bedst af alt, så er der altid en uendelig strøm af tanker til min rådighed. Tanker, som kommer og går i et vœk.
Og uanset hvor sort det ser ud, så er jeg altid kun én tanke fra en glad følelse.
af coach og trivselsvejleder, Trine Høhrmann