Af Nadia Mouna
Du kender det garanteret. Du har haft ondt i maven i nogle uger, og dine tanker er begyndt at vandre. Kan det være alvorligt? Er det tarmen, mavesår, kræft? De knap så hjælpsomme tanker løber afsted med dig, og gør dig bange. Du går måske til din læge, holder pause med kaffe, med gluten, med sukker, men hverken smerter eller bekymrede tanker vil slippe sit tag i dig.
Jeg kender det selv.
Under første nedlukning i 2020 får jeg voldsomme smerter i min ryg/lænd. Og efter noget tid søger jeg hjælp både i det etablerede system og i det alternative (inkl. Body SDS, som jeg er uddannet indenfor:)) i håbet om at smerterne vil forsvinde. Jeg får at vide, at det er en diskusprolaps, og ender med at få tid til en kikkertoperation halvandet år efter hos en læge i Aalborg.
Mens jeg venter på operationen, får jeg anbefalet bogen ‘Dit Selvhelbredende Sind – Introduktion til din medfødte sundhed’ af Mette Louise Holland. Jeg læser den, og noget bliver tydeligt for mig. Kropsligt tydeligt. På samme måde som det blev kropsligt tydeligt, da jeg skulle vælge Body SDS-uddannelsen tilbage i 2010.
Kan jeg virkelig selv være årsag til, at smerterne ikke vil slippe, fordi mine tanker har travlt med at være bekymrede? Er der noget indeni mig, der ikke slapper af?
Jeg booker en samtale med Jacob Rebien, 3P coach og mentor, der sammen med Mette Louise Holland arbejder ud fra forståelsen ‘De 3 principper’ – en slags grundindstilling til livet, sindet, kroppen.
Jacob siger blandt andet:
“At have ondt i lænden er ikke nogen følelsesmæssig oplevelse. Det er noget vi laver i vores tanker, alt efter om du tænker ‘yes, så kan jeg ligge på sofaen og hygge mig med at se fjernsyn’ eller ‘åh nej, så kan jeg ikke arbejde, ikke forsørge mig selv og hvad med huslejen næste måned…’. Vi kan altså få sovset vores fysiske smerte eller skavank godt og grundigt ind i nogle bekymrede tanker. “
Mens Jacob fortæller, går det op for mig, at det er dét, jeg i al uskyldighed er kommet til at gøre. At tænke tanker som fx.
- At smerterne tager livsglæden fra mig (da jeg ikke kan gå 200 meter uden at skulle holde pause).
- At de invaliderer mig.
- At jeg har brugt en formue på behandling.
- At det synes håbløst.
- At jeg er bange for, om jeg nogensinde får min stærke krop og liv tilbage.
Jacob husker mig på, at den eneste der kan finde svar på smerterne, er mig selv. Og så siger han den saliggørende sætning. Den der ændrer alt i mig
“Hvad sker der, hvis du bare tænker ‘Jeg har ondt lige nu. Punktum.’ Altså fjerner alt det andet med at du føler dig lost og er bange. “
I det næste stykke tid prøver jeg det. Hver gang der dukker ‘jeg-er-bange-for-at-smerterne-aldrig-forsvinder-tanker’ op, øver jeg mig i at opdage, at jeg ikke behøver lade mig styre af dem. At jeg gerne må ‘nøjes med’ at konstatere, at jeg har de her tanker uden at forholde mig til dem, få dem til at gå væk eller finde løsninger på, hvordan jeg får andre til at fjerne smerterne. Og når det lykkes, oplever jeg en utrolig frihed.
Da vi nærmer os juni og kikkertoperation, er det tydeligt, at noget er forandret. At smerterne i min lænd så småt har givet slip i takt med alle de punktummer, jeg har sat. Jeg aflyser operationen, hurra.
I august 2021 starter jeg på uddannelsen til 3P Mentor, og i dag føler jeg mig sikker i mit fundament.
Jeg har forstået, at jeg selv er ansvarlig for mine tanker, at det er dem der skaber mine følelser og dermed også dem, der mærkes i min krop. Mine følelser er altså et barometer for, hvad der sker i mine tanker, hvilken vej jeg går med dem. Og det har givet mig en kæmpe frihed at se, hvordan jeg fungerer. En følelse af lethed.
Jeg ved nu, at al den visdom jeg har brug for, allerede bor i mig. Jeg tør læne mig ind i, at livet har mig uanset hvad.