Hvem og hvad er jeg? Jeg tror, vi alle har stillet os det spørgsmål flere gange i løbet af vores liv. Det, vi ofte kommer frem til er, at vi er det, som vi tænker og dermed, at vi er vores tanker;
Jeg er… en rar person, et dårligt menneske, mor/far, typen som går klædt på en bestemt måde, mit arbejde, doven, rigtig aktiv, typen der ikke kan leve med rod, typen der trives bedst i rod, træningsafhængig, mine præstationer osv. osv.
Vi er ingen af delene, men det er forskellige ting vi gør, roller vi indtager og oplevelser vi har. Vi tror, det er det, der definerer os. Det, de har tilfælles er, at de ikke er konstante men flygtige ligesom energi. Det er alle forskellige måder livet kan komme til udtryk på. Det er forskellige måder, det formløse tager form på.
Det kan beskrives som at stå i en sø under et vandfald. Søen er det, som vi allerede kender, det som har taget form. Det er alle de tanker og oplevelser vi allerede har haft. Det er de ovenstående identificeringer (jeg er….).
Vandfaldet er det formløse, som vi ikke ved, hvilke tanker og oplevelser det vil bringe med sig Og dermed har det potentialet for at give os en helt ny oplevelse af livet. Vi ved ikke, hvad vandfaldet vil bringe, men vi ved, hvad der allerede er i søen.
Vi er ikke søen. Vi er det, som vandfaldet endnu ikke har bragt. og det vil vi altid være.
Eller sagt på en anden måde…
Vi kan ikke åbne hjernen og pege på de individuelle tanker og sige: “Den der tanke er dig!”. Vi kan måle, at forskellige dele af hjernen bliver aktiveret på forskellige tidspunkter. Men hvad er det, som aktiverer de dele af hjernen? Det er tanker.. Det er ikke tanker i den forstand, at det er konteksten af vores tanker (søen). Men tanker som en formløs universel energi (vandfaldet), som vores tanker er formet ud af.
Uanset om du har tanker omkring, at du er et dårligt eller et godt menneske, så er du ingen af delene (søen). Du er det, som de positive og negative tanker kommer af (vandfaldet), som er et ubegrænset potentiale for at være. Det er ikke at være noget, samtidigt med at være alt.
af Esben Andersen