Inspireret af en Facebook-ven gik jeg i gang med at læse ”The Surrender Experiment” af Michael Singer.
Hans eksperiment gik ud på at finde ud af, hvad der ville ske, når han holdt op med at blande sig og i stedet overgav sig til tilværelsen og begyndte at samarbejde. Når han begyndte at lytte. Når han begyndte at kigge efter de signaler, der i en konstant strøm væltede ned over ham og blot ventede på at blive bevidstgjorte.
Hvad skete der så efter hans beslutning? Synkronicitet og magi ud over hans vildeste fantasier. Mødte han problemer? Naturligvis. Men i stedet for at blive overvældet, ventede han til livet viste ham løsningerne.
Beslutningen om overgivelse var ekstremt angstprovokerende, men det blev overvundet af hans antagelse om at, at intelligensen bag al ting måske ville være lidt bedre egnet til at styre hans tilværelse, end han selv var.
Efter at have læst bogen, meldte der sig et ret relevant spørgmål: ”Hvad vil det sige at acceptere og indtræde i en guddommelig ansættelse?”
Jeg er sikker på, at alle har en fornemmelse af, at der er en formål med deres tilstedeværelse på jorden. Men der er en verden til forskel fra at have en fornemmelse og til at acceptere det som et faktum. Og en endnu større forskel til at skrive under på kontrakten.
Hvad er konsekvenserne. Rækkevidden af følgerne er så overvældende, at det er svært ikke at blive emotionelt påvirket, fordi hvordan kan det undgå af have en tranformerende effekt på ens selvopfattelse. Hvordan kan erkendelsen og accepten af ens formål ikke have en befriende effekt på de begrænsende tanker og overbevisninger? Og: Hvordan kan dét at arbejde i overensstemmelse med sit formål ikke være andet end en kilde til uendelig lykke?
Hvad er så job-beskrivelsen? Enkel: Lev dit liv i nærvær!
af Christian Olsen