Alt er omvendt…

Skrevet at Stinne Bay.

Det er landet i mig, hvordan De Tre Principper forklarer et helt omvendt livsperspektiv. 

Hvordan og hvorfra vi møder op er helt omvendt af, hvad vi uskyldigt er kommet til at tro. 

Hvor jeg tidligere mødte både livet og mig selv (gennem tænkning) med ikke-accept, krav, forventninger, forbehold, forestillinger og negativ selvsnak, møder jeg nu et langt dybere jeg i ro, accept, kærlighed, nænsomhed og forståelse. 

Her er ingen ”SKAL”, ingen ”BØR” og ingen ”BURDE”…

Ingen modstand i form af forestillinger, forventninger og forbehold…

Intet jeg er nødt til at sætte mig op til… 

Intet jeg er træt af, sur på eller utilfreds med…

Intet der skal ændres for, at jeg kan være tilfreds…

Intet jeg mangler og intet jeg søger… 

Tænk at man kan have det så godt ved bare at være til stede lige nu i dét der er.

I virkeligheden er det, at jeg har troet på min tænkning, der gjorde, at det hele så omvendt ud… Det var ikke omvendt, men det så sådan ud. 

Jeg troede, det var op til mig at opnå andet end det der var, for at få et godt liv…

– I virkeligheden ER livet allerede godt. 

Jeg troede, jeg skulle gøre noget for at være noget…

– I virkeligheden er jeg mere uden at gøre noget for at være andet. 

Jeg troede, jeg skulle være noget særligt…

– I virkeligheden er jeg meget mere – i alt og for alt – når jeg bare ER.

Livet er uendeligt meget større, end vi kan tænke os til. 

– Det er dét vi tillægger det ved at tro på tænkning, der gør det småt.

Jeg vidste ikke bedre end at mit liv åbenbart skulle være en kamp.

Jeg ser fra et dybere perspektiv, at livet altid har været og er storslået, kærligt og ubegribeligt intelligent – og at det var mig, der uskyldigt gjorde det til en kamp ved at tro på så meget af det jeg tænkte. Uskyldigt, for jeg vidste ikke bedre. 

Når vi åbner os for livet og giver slip på alt, hvad vi tror er op til os, giver vi livet mulighed for at vise os vejen. Livet har os altid og arbejder altid for os og med os. 

Livet handler ikke om, hvad jeg gør med det for at få noget ud af det…

Men om at lytte ind…

Om at være til stede…

Om at se….

Om at mærke hvad livet vil med mig…

Livet klarer det uendeligt meget bedre, end jeg kan.

Alt ER præcis som det skal være. 

Det er, hvordan vi forholder os til dét der er, der bestemmer hvordan vi har det.

Billedet er fra Unsplash.