Så er 3PDK-snakken i gang…

3PDK er vært for en række samtaler om forståelsen af de tre principper. Det sker i form af webinarer, som er for alle, der har interesse i at høre om eller fordybe deres forståelse af de tre principper.

I vores ‘3P-snak’ kan du høre en række danske stemmers inspirerende bud på, hvad forståelsen kan bruges til.

Vi holder løbende webinarer – de bliver annonceret her på 3PDK.org – og på Facebook.

Webinarer frem til sommerferien (igen dette er en invitation, alle kan lave et webinar hvis I har noget på hjertet). Vi har valgt at webinarer i fremtiden vil køre den sidste onsdag i hver måned kl. 20.

Webinar: (åben for alle)

 

27/6 – Sommerferie indtil onsdag den 29. august

Seneste 3PDK-webinarer:

16/6

3P-snak på Grønlandsk – faciliteret af Mette Louise Holland

 ‘Introduktion til de tre principper’ v. Lars Fogtmann – kan ses på 3PDK’s youtube kanal

 

‘Introduktion til de tre principper’ v. Natasha Swerdloff – faciliteret af Lars Myndal Fogtmann.

 

 ‘Indre sundhed, stress og en ny forståelse’ v. Jacob Rebien.

Med webinaret zoomer vi ind på stress og på, om der er hjælp at hente i forståelsen omkring de tre principper. Og i det hele taget: Er der noget, vi har overset i forhold til stress?

Stress er blevet en folkelidelse, der dukker op i alverdens sammenhænge, som de fleste på den ene eller anden måde har været eller vil komme i berøring med. Det er en voldsomt ubehagelig og livsdrænende oplevelse at gå ned med stress, og det koster enorme menneskelige og økonomiske ressourcer i vores samfund. En masse gode kræfter og initiativer er sat ind på at afhjælpe problemet, og alligevel er der endnu ikke tegn på, at stress er på tilbagetog – tværtimod.

På den ene side kan det virke håbløst, som et symptom på et samfund, en dagligdag og arbejdskultur i ubalance. På den anden side er der mennesker, der synes at være helt immune eller som faktisk kommer gennem stress uden mén, og som finder tilbage til et liv med overskud og glæde. Er der noget, vi har overset?

Sammen med Jacob Rebien tager vi et nærmere blik på stress, og ser på om der kan være hjælp at hente i forståelsen omkring de 3 principper.

Chris Nunan faciliterer samtalen med Jacob Rebien, som er trivselscoach og mentor i de tre principper.

‘Rejsen Hjem’ v. Natasha Swerdloff

I webinaret tager Natasha Swerdloff os med på en inspirerende rejse ind i den forståelse, der begyndte, da Sydney Banks opdagede de tre universelle principper, som ligger bag skabelsen af al menneskelig oplevelse. Sydney Banks havde et dybt og universelt budskab om håb, og Natasha peger hen til den forståelse, der leder hver enkelt af os hjem til vores naturlige indre fred, kærlighed og visdom. Webinaret kan hjælpe dig til at få øje på din medfødte mentale sundhed uanset tidligere erfaringer og fejl, nuværende udfordringer og fremtidig usikkerhed.

Natasha Swerdloff, er medforfatter til bogen: ‘Coming Home’ med Dr. Dicken Bettinger. Og Natasha har studeret og undervist i de tre principper de sidste 5 år over hele verden. Og så er hun også ejer af The Principles Institute. Chris Nunan facliterer samtalen med Natasha Swerdloff.

‘Dit selvhelbredende sind’ v. Mette Louise Holland

Se eller gense dette veloplagte 3PDK-webinar med Mette Louise Holland.
Under overskriften ‘Dit selvhelbredende sind’ åbner hun for skattekisten af indsigter og livsbekræftende anekdoter fra sit private og sit professionelle liv med forståelsen. Og så fortæller hun om sit inspirerende arbejde med at skrive bogen ‘Dit selvhelbredende sind.’

Mette Louise driver psykologhuset Intakt, er den første danske psykolog som praktiserer forståelsen om de tre principper. Hun er forfatter til bogen ‘Dit selvhelbredende sind,’ og så har hun sammen med Jacob Rebien også skabt den første 3P-uddannelse i Danmark.
Chris Nunan faciliterer samtalen med Mette Louise.

‘Illusionen om de tre paradigmer’ V/ Lars Fogtmann og Mette Brink

Et webinar der går bag om de tre principper og taler om, hvor vores oplevelser i livet kommer fra på en ny måde. Illusionen om de tre paradigmer er udviklet af Dr. Keith Blevens og Valda Monroe, som var venner med Sydney Banks i næsten 40 år. De fleste mennesker lever uskyldigt i en misforståelse, og her forklarer vi på en ny måde den simple logik.

Vi giver også en del eksempler, som tydeliggør de afledte følger af, når vi oplever livet indefra-ud eller udefra–ind.

Lars Fogtmann er indehaver og konsulent. Lars har arbejdet med de tre principper i snart 4 år i private og offentlige virksomheder. Mette Brink er kommunikationsrådgiver og har arbejdet med at formidle inside out-forståelsen de sidste 4 år, og hun er bl.a. medskaber og skribent på bogen: ‘Dit selvhelbredende Sind’. Begge fortæller om deres indsigter og erfaringer med arbejdet omkring de tre principper. Og det er Chris Nunan, der faciliterer samtalen om ‘single paradigm.’